FOREDRAG

FOREDRAG 2025

RESONANS

HVORDAN DESIGN OG INDRETNING PÅVIRKER VORES LIV OG SANSER.

Hvordan vil vi leve og interagere med vores omgivelser, både nu og i fremtiden? Hvilke behov og værdier vil præge vores valg, og hvordan afspejles de i design, indretning og arkitektur?

I mit nyeste foredrag trækker jeg på mange års research og nyeste undersøgelser indenfor områder som vores menneskelige adfærd, sanserne, miljøpsykologi, og neuroæstetik for at vise, hvordan vi kan skabe en dybere forbindelse til de rum, vi befinder os i.

Det handler om at designe rum og produkter, der fremmer vores trivsel og velvære på et dybere niveau. Hvordan kan vi bruge indsigterne som et feedbacksystem, der styrker vores oplevelse af omgivelserne og skaber et meningsfuldt samspil mellem menneske og rum, materiale og produkt?

Dette foredrag giver et inspirerende, indsigtsfuldt og levende indblik i, hvordan vi kan designe rum og miljøer, der både afspejler vores værdier og støtter vores trivsel.

Med et skarpt fokus på de nyeste strømninger og ændrede adfærdsmønstrer udforskes visionære designløsninger. Du vil få konkrete værktøjer og designgreb, som kan hjælpe med at skabe en mere meningsfuld og bæredygtig fremtid. Hvor vi også forstår hvorfor disse løsninger er opstået.

Varighed: 30, 45 eller 90 minutter
Sprog: Dansk og Engelsk

Forrige
Forrige

HVAD

Næste
Næste

MODERATOR / VÆRT